Gruppens historie

Omkring 1950 startede spejderarbejdet i Vester Åby. Der var tale om en lille ulveflok, som havde til huse i "Dyrmannhuset," som lå i skovbrynet øst for Kragegård. På grund af den relativt lange afstand fra byen havde "krageflokken" svært ved at bide sig fast, så den 11. marts 1956 afholdtes der en "spejderbasar" i Vester Åby forsamlingshus. Det var overskuddet fra denne basar, der dannede det økonomiske grundlag for starten af Kragetroppen.

Det var Christen Stubbe Teglbjerg, der var den karismatiske og visionære leder af Kragetroppen.
Kragetroppen havde fra starten til huse i en tidligere "tyskerbarak", der blev genrejst på banepladsen, der hvor Bago Line nu ligger. Barakken var indrettet med to små patruljelokaler og et lidt større tropslokale, der var opvarmet med brændeovn. Barakken blev i 1960 flyttet til et kommunalt areal kaldet "den gl. grusgrav" beliggende ved Svendborgvej over for Munkegårdsvej.

Kragetroppen, der jo dengang var en landspejdertrop kun for drenge, havde bl.a. vandre-, cykel- og kanoture på programmet.
Men som en naturlig følge af at Vester Åby ligger tæt ved et af Danmarks (verdens) bedste sejladsområder, blev det i 1965 besluttet, at Kragetroppen skulle forsøge sig som søspejdere. Troppen blev nu døbt "Krage Sø".
Der blev anskaffet to brugte Ålborgjoller, som under store festligheder i foråret 1966 blev døbt "Lise" og "Pulle" . "Lise" efter Lise Møller Sørensen, der var leder af Krageflokken ved Kragegård. "Pulle" efter Pulle Teglbjerg, der var flokleder i Kragetroppen i mange år.

De første år lå jollerne ved en lille bro ved skovfogedboligen på Nakkeodde. I daglig tale blandt spejdere, kaldet "Nagasaki Frihavn" og var et idyllisk udgangspunkt for mange gode sejlture den første sæson.

Der blev hurtigt behov for flere joller, så yderligere to Ålborgjoller blev anskaffet, nemlig "Ruth" og "Mikkeline". Efter Ruth Andersen og Ejner Mikkelsen, to meget aktive forældre i grubbestyrelsen på den tid.

Basen blev nu flyttet til Fjellebroen. Den daværende ejer af "Den Gamle Købmandsgård" indvilgede i, at der blev slået en bro på nordsiden af havnen ud for det nuværende slæbested. Samtidig fik troppen lov at opbevare sejl og grej i en staldlænge i Købmandsgården. Disse gode forhold blev stillet til rådighed mod at spejderne hjalp til ved den årlige havnefest.
Ved "Skræse Bro", som den naturligt blev døbt, var der fint plads til de nu 4 Ålborgjoller.

Hytten ved grusgraven blev udvidet med et bådskur, så alle fire både kunne være under tag om vinteren.
Om sommeren var bådskuret den naturlige ramme om den årlige papir- og flaskeindsamling, som sammen med bankospil og en årlig spejderfest i mange år var grundpillerne i troppens økonomi.

Historien om "Pensionisten" er et af de triste kapitler i troppens historie. I ….. blev troppen tilbudt at overtage en gammel galease "Pensionisten." Den blev bugseret til Fjellebroen af hjemmeværnet og opankret i fjorden ud for Sanatoriet. Planen med Pensionisten var at ombygge den til en flydende hytte. Desværre led Pensionisten en krank skæbne. Efter en klage, blev troppen pålagt af myndighederne, at fjerne det stolte skib. Pensionisten blev derfor brændt af, slæbt op på Nakke Odde og fjernet.

Efter der i nogen tid havde været talt om det upraktiske i at Vester Åby havde 2 spejdertroppe, blev der i efteråret 1971 indledt et samarbejde med den lokale pigespejdertrop. Dette førte allerede samme år til en egentlig sammenslutning. Dette banebrydende tiltag vakte en del opsigt. Pigerne var "grønne spejdere" altså KFUK´ere og først i 1973 begyndte det at blive almindeligt i spejderbevægelsen at blande kønnene.
Sammenslutningen bevirkede at juniorarbejdet i 1973, efter en kortere stilstandsperiode, igen kom i gang under navnet "søstjernerne". Det var en af pigespejderne Annette Mikkelsen der med hjælp fra forældrene,15 år gammel søsatte dette projekt.

Da troppen i disse år var i voldsom vækst, blev der hurtigt behov for nye rammer. Fåborg Kommune havde en kontorbarak, der blev ledig, da det nye rådhus i Fåborg blev taget i brug. Denne overdrog kommunen velvilligt til troppen. Samtidig fik troppen anvist den nuværende grund på Bøgebjergvej.

Ålborgjollerne blev efterhånden godt slidte. Der blev sejlet i dem i alt slags vejr, og de blev sejlet op på stranden, når der skulle slås lejr. "Pulle" var i så dårlig forfatning, at den måtte udskiftes med en lidt nyere, som blev døbt "Dorthe" efter Pulle og Teglbjergs datter.

I årerne før var der blevet udviklet en ny spejderjolle nemlig Svendborgjollen. Efter megen diskussion blev det besluttet at tage springet ind i den nye tid og arbejdet med at støbe 4 nye Svendborgjoller i glasfiber påbegyndes i december 1973. Allerede i juni 1974 kunne 4 nye selvbyggede joller søsættes. De blev opkaldt efter de joller, de afløste.

I 1975-76 blev Fjellebroen Havn udvidet med et bassin nord for den eksisterende havn. Dette betød, at Skræse Bro måtte flyttes. Havnen tilbød imidlertid, at troppen måtte bygge en Skræse Bro for enden af havnens nye bro. Senere blev der igen brug for flere pladser i havnen og for at kunne udnytte nordsiden af broen til jollepladser overtog havnen vedligeholdelsen af spejdernes bro vederlagsfrit. Det er den bro troppen i dag benytter.

I 1984 forliser "Ruth" under dramatiske omstændigheder og da man får udbetalt forsikringssummen, beslutter man, at der skal gøres noget ved et voksende "problem". Troppen havde i længere tid haft en kraftigt voksende jungmandspatrulje. For at tilgodese og forsøge at fastholde disse jungmænd, valgte man at købe en Svendborg Senior, en båd med en lille kahyt til overnatning. Båden blev døbt "Annie", efter søstjerneleder Anni Hansen.

I begyndelsen af 80 erne forsøgte man igen at drive landspejderaktiviteter, og troppen kaldte sig en overgang "Krage Sø og Land". Dette betød, at man skulle bruge en del flere ledere, og da der næsten altid er mangel på ledere til frivilligt arbejde, opgav man efter ca. 3 år projektet.

I 80erne og 90erne var det et mere og mere om sig gribende julemarked, der var med til at finansiere spejderarbejdet. Julemarkedet havde afløst papirindsamlingerne, som gav mere og mere arbejde og færre og færre penge. I midten af 90erne startede man et loppemarked, som nu er blevet så stor en succes at det, sammen med telefonbogsomdeling, er hjørnestenen i troppens økonomi.

Der har i mange år været talt om, at også de mindre spejdere skulle have muligheden for at komme ud at sejle. Juniorleder Mogens Petersen gjorde noget ved det. Han konstruerede og byggede en lille jolle med typebetegnelsen KS jollen. Dette nye fartøj blev navngivet Bendte, efter Bendte Hansen som var søstjerneleder i mange år.
Jollen har sværd og ror, der kan hæves, så den kan sejle på meget lavt vand. Der ud over kan den roes med 4 årer. Det er meningen, at jollen fremover skal kunne massefremstilles i glasfiber, således at konceptet kan spredes til andre søspejdertroppe.

Sidste skud på stammen er bedstemandspatruljen, som er en samling af gamle spejdere. Disse bedstemænd hjælper lidt til, mest med det de selv syntes er sjovt. De havde engang en plan om at rigge en gammel Ålborgjolle op, men de får vist mest tiden til at gå med at "vende en terning".

Krage troppens spejdere har i gennem alle tider raflet. Der bliver afholdt to årlige turneringer, hvor der bliver raflet om sølvterningen. Der fortælles mange sjove anekdoter, om hvad der blev raflet om når spejderne var på tur. Der er blevet raflet om hvem der skulle bære patruljeføren i land, så han var fri for at tage sko og strømper af. Der er blevet raflet om hvem der skulle op og tænde bål de kolde fugtige morgener. De mest spændende spil blev spillet om retten til at indvie latrinet når troppen var på standlejer. Der blev spillet mindst 3 spil og den "heldige" skulle herefter indvie latrinet i overværelse af hele troppen. Latrinet var først inviet, når der var kommet stort. Det kunne selvfølgelig være svært at levere varen, når så mange mennesker så på, men der var fremstillet sveskegrød som måske kunne hjælpe.

Kragetroppen er også kendt/berygtet for deres drabelige "Batøkkampe". "Batøk bliver udøvet hvor som helst og når som helst jordbunden er til det. Spillet går ud på at hver deltager spidser en pind, kæp eller pæl, alt efter temperament og styrke. Denne rekvisit kastes så således, at den plantes i jorden. Den kastes sådan, at man samtidig forsøger at vælte en af modstandernes kæppe.
Hvor rafling er for de skarpe hjerner er "batøk" for kraftkarlene, men det er mindst lige så ærefuldt at vinde en batøkturnering, som det er at bære sølvterningen.

Kragetroppens blad "Krabasken" er udgivet siden troppens start, dog i de første år under navnet "Stafetten".
"Krabasken" har fået sit navn efter en efterhånden mystisk "trætingest", der hænger i spejderhytten. Trætingesten blev fremstillet i forbindelse med en korpslejr før troppen blev søtrop. Troppen skulle på lejeren fremvise en for troppen særegen effekt, og det blev dette trækors, som siden har prydet krabaskens forside.
Trækorset (Krabasken) havde en meget sindrig funktion. Der forskes i disse år i, hvad det egentlig var, der var så fantastisk ved denne Krabask. Så hvis nogen ligger inde med en egentlig brugsanvisning, er jeg meget interesseret, ligesom jeg er interesseret hvis andre kan bidrage med historiske anekdoter vedrørende Kragetroppen.

Skrevet af Michael Mikkelsen
V. Åby 06.01.2003

Kilder: Rasmussen Arne "Historier fra Vester Aaby sogn"

Tropsledere gennem tiderne:
1956-1969 - Stubbe Teglbjerg
1969-1970 - Anker Jensen
1970-1970 - Ole Olsen
1971-1977 - Stubbe Teglbjerg
1977-1980 - Arne Mouritsen
1980-1984 - Niels Henning Larsen
1984-1985 - Dan Andersen
1985-1986 - Ann Dorow
1986-1989 - Jungmænd Rune Jensen og Rikke Hansen
1989-1993 - Uffe Rasmussen
1993-1995 - Niels Henning Larsen
1995-2011 - Lotte Mølbak
2011-2015 - Thomas Ravn